Populære indlæg

Trending: Single-earring

Nu er det igen smart kun at have én ørering i. Eller, en lidt minimalistisk én i det ene øre, og den mere iøjefaldende i det andet. 
Bevares, jeg har sikkert masser af øreringe der helt sikkert kan fungere til det formål, men ikke en som denne slags. En der også kan bruges til hverdag, til lidt "casual fancyness" ;-)



Follow on Bloglovin

Det skal du bruge:
Ørestikker m. øsken (dem jeg brugte er i metal, men Panduro sælger også en udgave i sterlingsølv til 44 kr. for et par)
Kæder (kan ligeledes fås i både sølvfarvet metal eller sterlingsølv hos Panduro)
Stav med øje (som sørme også kan fås i både sølvfarvet metal og sterlingsølv)
Bidetang

Mange, hvis ikke alle, af materialerne kan også købes hos TOMATO, og somme tider billigere. Men jeg synes ikke deres metal er af samme kvalitet som hos Panduro.

Jeg vil også lige slå fast, at dette altså ikke er et Panduro-sponsoreret indlæg, hvis nogen skulle sidde og tænke "sikken masse links" ;-) men jeg synes Panduro skal have points for, at de er begyndt at sælge ting i ægte sølv, så man kan lave endnu flere lækre smykker hjemme ved skrivebordet :-)

Det skal du gøre:
Klip fire stykker kæde i en given længde. Jeg holdt dem bare op ved øret, og klippede dem ved en passende længde.



Åben øjet på staven et par millimeter, og sæt kæden på. Det kan være lettest at gøre det fra den anden ende af, og så glide dem hen til øjet.
Sæt til sidst øskenet i ørestikken fast.




Luk ringen sammen igen, og klip den lange del af med bidtangen.



Det kunne vist næsten ikke gøres hurtigere, hva!?! :-)



Den sidste her er lavet med en tykkere kæde. Jeg åbnede det øverste led i den ene, og satte de andre kæder samt øskenet i ørestikker fast her. 
Også et ganske udmærket resultat synes jeg :-)


Rigtig god weekend til alle!

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Hvor er de blevet flotte. Tak for vejledningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! De er også allerede blevet brugt flittigt ;-)

      Slet

Smid en kommentar - jeg blir' så glad :)